Vi valgte i 2021 at starte op med TrendsForYou, fordi vi ønsker at vise det er muligt at lave kvalitetstøj til gode priser, også selvom tøjet primært er produceret i EU og fremstillet af bæredygtige materialer.
For os er det vigtigt ikke at gå på kompromis med hverken kvaliteter, forarbejdning eller den ansvarlige del, der sikrer arbejdere og miljø i hele værdikæden og netop af den grund besøger vi gerne vores leverandører. Under disse besøg tager vi billeder, så vi kan vise vores kunder, under hvilke forhold tøjproduktionen sker, samt menneskerne bag.
Vigtigt for os ved opstarten af TrendsForYou var simpelthen at sikre, at vi kunne se os selv i øjnene bagefter. Vi ved, hvor ressourcekrævende tøjbranchen kan være mod miljøet, og det var dette faktum, vi gerne ville gøre op med.

Alle styles er designet med henblik på, at de skal kunne holde sæson efter sæson, altså gode klassiske styles, der for mange er et must i garderoben. Hos TrendsForYou tænker vi på at mindske overproduktion af tekstiler og derfor vælger vi materialer i høj kvalitet, som er lig med færre genkøb. Alle vores kollektioner er tidsløse og kan derfor bruges år efter år, hvilket også mindsker belastningen af miljøet.

Alle styles er fremstillet af bæredygtige kvaliteter, f.eks. er alle T-shirts, tanktops og trusser produceret i Lyocell, der udover at være et fantastisk blødt og lækkert materiale, er en af de mest bæredygtige fibre der findes.

Lyocell:

Lyocell er et af fremtidens materialer, som er baseret på naturlige og fornybare materialer, der omdannes til funktionelle og holdbare tekstiler via en skånsom og miljøvenlig proces. Lyocell produceres af naturlige materialer, såsom eucalyptus og andre træsorter.

Lyocell har en meget lang liste af gode egenskaber. Det er blødt, slidstærkt, meget åndbar, holder godt på farven og kan optage meget fugt uden at føles våd. Noget lyocell kan krølle lidt ved tørring efter vask, dog kan det nemt stryges væk, og stoffet kan have en silkelignende glans.


Grunden til at TrendsForYou kan sælge bæredygtigt kvalitetstøj, produceret primært i Europa, til meget attraktive priser er blandt andet:
• Vi styrer selv alle processer, fra idé til indkøb og til varen er pakket til kunden.
• Vi handler direkte med alle leverandører
• Vi sælger kun online direkte til kunden, uden fordyrende mellemled.